1930’erne
I Vendsyssel lå Nordvesteuropas største højmose, oprindeligt 6.700 hektar sumpet moseområde.
I 1930’erne besluttede staten at opdyrke mosen og herefter at opføre Centralgården
og 19 gårde med funktion som karantænestationer.
Disse gårde bestod af to stalde med plads til 50 kvier i hver og en lade til hø, foder osv.
De sygdomsfrie Kvier blev fragtet til Tylstrup station fra hele landet, hvorefter de blev fordelt på staldene.
Her stod de i karantæne i ca. to år, hvorefter de drægtige og sygdomsfrie blev sendt hjem til deres ejere.
Området kom således til at danne rammen om statens bekæmpelse af sygdom blandt husdyr.
“Gård nr. 18 vender tilbage“
Alle gårdene med undtagelse af én – gård nr. 18 – er i dag ombygget.
Her driver Fonden Vildmoseporten et udstillings- og kultursted.
Takket være ildsjæle er gården blevet istandsat, nøjagtigt som da den blev bortforpagtet i 1940’erne.
Stuehuset er indrettet som et typisk husmandssted, hvor køkkenet stadig har de gamle låger.


